Lav din egen unikke keramik
For tilmelding – kontakt os på info@rest-art.dk. Bookingsystemet kan IKKE benyttes.
Deadline for færdigt ler inden jul er den 13.11.
Lav ler fra bunden på hverdage (IKKE weekender) i vores normale åbningstider eller deltag på vores ler-workshops torsdage kl. 18:30 – 21:30.
Processen og priserne er de samme – vores ler-workshops handler blot kun om ler og ikke alle andre aktiviteter.
Priser på pakker:
500g kr. 449,- (max 2 ting)
750g kr. 499,- (max 3 ting)
1000g kr. 549,- (max 5 ting)
Antal genstande skal overholdes, da du skal kunne nå at glasere på 2 timer.
Alle pakker er pr. person og indeholder:
3 timers formgivning
1 x forglødning
2 timers glasering m basisglasurer
1 x brænding
Dine ler-genstande bliver af pladshensyn max. opbevaret i 3 måneder.
Hos RESTART har du mulighed for at skabe dine egne figurer, vaser, urtepotter mm. i ler – kun fantasien sætter grænser. Lad kreativiteten skabe et frirum, som giver indre ro og fordybelse i en travl og hektisk hverdag. Som noget helt særligt, kan du hos os også selv glasere dine værker efter eget farvevalg. Du bestemmer hele processen – mere unikt kan det ikke blive.
Når vi arbejder med ler er det ud fra håndbygningsmetoden; altså fx pladeteknik, pølseteknik, modellering/skulpturering, pinching, via kvætseforme mm. Vi guider og assisterer gennem hele processen. Vi har ingen drejeskiver.
Der går minimum 3 uger før dine genstande er tørret og brændt 1. gang. Du modtager en SMS når det er klar til glasering.
Hvad er ler?
Ler er en finkornet jordtype, der indeholder store mængder jern, magnesium og kalium. I fugtig tilstand kan man forme leret, hvilket er en forudsætning for keramisk håndværk.
Der findes forskellige lertyper – hos os arbejder vi med hvidt stentøjsler af høj kvalitet fra tyske Goerg & Schneider. Man kan vælge klassisk hvidt eller hvidt ler med lava-prikker. Det er små mørke prikker, der først viser sig efter 2. brænding.
Når leret skal forarbejdes til keramik, er det vigtigt at vandet tørres ud, så ler-genstanden ikke revner.
Derefter brænder vi 1. gang ved lav temperatur.
Udfold kreativiteten med keramik
Når leret har tørret ca. 3 uger og er blevet brændt, kan du begynde at glasere keramikken. Det meste er muligt og det er kun din fantasi, der sætter grænser. De mange muligheder kan virke overvældende, og det kan være svært at komme i gang.
Vi introducerer og vejleder i det omfang det er nødvendigt.
Det vil være dine tanker og kreative personlighed, som sætter sit præg på dit værk. Det kan være en fordel at starte tankeprocessen allerede, når du har booket tid til glasering.
Få koblet af med udformning af ler
Vi lever i en tid, hvor tingene går hurtigt og stressen kan tage over. Den høje hastighed har sine negative effekter, hvor man kan føle sig presset til at præstere hele tiden. Det resultatdrevne kan være produktivt, men kan også være destruktivt for helbredet.
Til tider har man bare brug for at koble af, finde sig selv igen og vinde energien tilbage.
I lerværkstedet er der fokus på velvære og ro til kreativ aktivitet, hvor man virkelig kan fordybe sig og glemme tid og sted.
Hvis du kunne tænke dig at komme ind i butikken og udfolde dig kreativt eller måske har brug for et pusterum, så kontakt os på mail info@rest-art.dk eller 28 18 90 19.